Den Bedste Barsel

For dig, der er kreativ – eller gerne vil være det. Det vigtigste er, at du råhygger dig sammen med din baby, imens du er hos os.

For første gang åbner Sabina Haysen bag bloggen Sabinas Verden, dørene op til sit kreative univers, når hun inviterer mødre, babyer og mødregrupper ind bag kulissen på en af Danmarks største DIY-blogs. I vores uformelle og hyggelige omgivelser hos THE DAY Studios i Skanderborg kommer i sammen med Sabina til at mødes til i alt fire workshops hver anden uge, hvor vi tager et nyt, kreativt tema op for hver mødegang. Vi skal blandt andet lave fordaftryk og kreere ting til børneværelset, ligesom vi skal lave en mindebog, som husker tilbage på det første og helt særlige år med dit barn.

I Sabinas trygge rammer er der plads til alle. Vi har fuld fokus på at barselshygge, være kreative, imens vi drikker god kaffe, spiser friskbagte boller, ammer, giver flaske, skifter ble eller putter.

Lyder det som noget for dig? Så husk, at det er først til mølle, når vi lancerer nye hold, hvor der max kan være 10 deltagere hver gang.
Vi opdaterer løbende her på siden.

NÆSTE HOLD BEGYNDER

Tirsdag den 18/9 kl. 9-11 (vi mødes herefter den 2/10, 16/10 og 30/10. Altid fra kl. 9-11)

Tirsdag den 25/9 kl. 9-11 (vi mødes herefter den 9/10, 23/10 og 6/11. Altid fra kl. 9-11)

BOOK WORKSHOP HER

sabina@sabinasverden.com

Ønsk dig en workshop hos Den Bedste Barsel af din mand eller giv oplevelsen til en, der skal på barsel.

OM SABINA

Sabina Haysen er uddannet billedkunstlærer i 2008 og har undervist i folkeskolen i syv år. I dag arbejder hun som fuldtidsblogger, freelance stylist og DIY-skribent, hvor hun på bloggen Sabinas Verden deler sin store passion for kreative sysler og fine gør-det-selv projekter til hjemmet. Med stor kærlighed for fine og nytænkende indretningsmuligheder og styling er Sabinas Verden en af Danmarks største DIY-blogs. Sabina bor i Aarhus og elskede selv at være på barsel med sønnen Sylvester på 7 og datteren Frida på 3. Nu bliver den kreative blogger taget tilbage til den tid, imens forkærligheden for små DIY-projekter forenes med evnen til at lære fra sig som billedkunstlærer.

Den søde barselstid har vi kun en eller få gange i vores liv – og derfor skal den nydes til fulde. Jeg glæder mig derfor til at være sammen med dig og din baby til Den Bedste Barsel.

Sabina

MERE
OM DE 4
WORKSHOPS

1.
OLE LUKØJES SKYER

Første gang vi mødes skal vi lave vores egen uro til værelset eller puslebordet. I bedste Ole Lukøje-stil skal du skabe dine egne, dekorative filtskyer, hvor du kan vælge imellem flere, forskellige farver, så de passer ind i jeres, personlige indretning. Sæt dit eget præg på dit barns værelse og vær sikker på, at du har lært at lave knaphulssting, inden du tager hjem.

2.
MINDEBOGEN TIL DIT BARN

Til anden workshop lover Sabina at tømme sit kreakontor. Der vil derfor være papir og materialer i lange baner, når vi skal i gang med at lave en mindebog til dit barn.
Fuld af tegninger, udklip, billeder og små sætninger, som minder dit barn om en dejlig barndom. Det handler om at fange øjeblikket og udskrive de mange minder og billeder fra din iPhone. Noget de fleste nybagte mødre har intentioner om, men aldrig får gjort. Vi begynder rejsen hos Den bedste barsel og stiller printer til rådighed.

3.
FODAFTRYK FOR LIVET

Når vi mødes tredje gang skal de små fusser foreviges i et aftryk til dig selv og bedsteforældrene. Inden længe er fødderne nemlig store og løber rundt ude i haven – og før du ved af det, flytter de hjemmefra.
Sabina guider dig og giver kyndig rådgivning undervejs. Vi dekorerer aftrykket med et fint, hjemmelavet mønster, barnets navn og alder. Du er med til at bestemme udseendet. Kun fantasien sætter grænser.

4.
FINURLIGE FOLDEBØGER

Sidste gang vi ses hos Den Bedste Barsel, skal vi lave smukke origamibøger til at hænge op på børneværelset eller et andet sted i hjemmet. Sabina fortæller kort om begrebet og viser tre forskellige foldeteknikker, inden projektet går i gang. Vi slutter af med en kort evaluering af workshoppen og ønsker hinanden på gensyn.

PRISER

  • 4 workshops á 2 timer

  • Alle materialer inkluderet

  • God kaffe og friskbagte boller

  • Små intime hold. Max 10 mand pr. hold!

Normalpris 1450,-
Intropris 1200,-

Transport

Kommer du med bus, går nr. 21 lige til døren.
Kører du i bil, er der gratis parkering bag Netto (Søtoften 2A).

Barnevogn

Kan stå i baggården, hvor du kan kigge ud fra vores lokaler.

Pusleplads

Stiller vi til rådighed.

Microovn

Du er velkommen til at bruge vores.

Babyfaciliteter

Hyggekrog med bl.a. Bobles.

Adresse

Vestergade 14, 8660 Skanderborg

FOR MERE INFO:
sabina@sabinasverden.com